Økonomisk optimal og bæredygtig dyrkning af majs

Økonomisk optimal og bæredygtig dyrkning af majs - SEGES Projektsitet

Formålet med projektet er at give en lønsom og bæredygtig vækst, såvel økonomisk som miljø- og klimamæssigt på økologiske og konventionelle kvægbedrifter. Målet er at udvikle og kommunikere en strategi, hvor majs kan dyrkes med en lav udvaskning af kvælstof, uden eller med begrænsede mængder placeret fosfor i startgødning og med et begrænset klimaaftryk. Desuden at forbedre management omkring dyrkning og høst af majs. Dette gøres ved at undersøge udvaskningen af kvælstof i forskellige dyrkningssystemer med majs i markforsøg med sugeceller.

Der udføres markforsøg med placering af gylle til majs med det formål at erstatte placeret fosfor i handelsgødning. Effekten af placeret gylle undersøges i dyrkningssystemer med og uden Strip-Till, placeret fosfor og efterafgrøde. Ved Strip-Till bearbejdes jorden kun i såsporet. Der udføres markforsøg med typer, mængder og placering af nye typer af startgødning med reduceret indhold af fosfor. Endvidere etableres storparceller med typer af efterafgrøder for at finde frem til typer af efterafgrøder, som giver den største dækningsgrad vurderet i marken og fra satellit efter høst. Effekten på klimaaftrykket af tiltag i majsdyrkningen beregnes i forskellige grovfodersystemer baseret på majs i varierende grad. Beslutningsværktøjer til sortsvalg og høst af majs udvikles.

Effekten er, at dyrkningen af majs kan fastholdes i alle egne af landet, hvilket på den enkelte bedrift kan betyde op til 1200 kr. pr. ha på bedriften i forhold til udelukkende at dyrke græs som grovfoder. Derudover kan tiltag med placeret gylle til majs og Strip-Till give en gevinst på 1100 kr. pr. ha majs. Management forbedres generelt svarende til en gevinst på mindst 700 kr. pr. ha majs.

Indlæg på Grovfoderseminar 2020.
Indlæg på Grovfoderseminar 2020.
Der præsenteres dyrkningssystemer i majs, som kombinere et stort udbytte med en reduceret udvaskning af kvælstof.
Et højt kvælstofniveau i jorden fra forfrugten kløvergræs resulterer i en større udvaskning af kvælstof end med majs efter majs med lavere kvælstofniveau.
Indlæg på Grovfoderseminar 2020.
I et dyrkningssystem med dobbeltrækkesåning af majs, for at sikre en mere ensartet vokserum for planterne og en bedre næringsstofudnyttelse, har dobbeltrækkesåning givet udbytter på niveau med traditionel såning af majs i enkeltrækker.
I tre års forsøg giver stribtill med og uden placeret fosfor hhv. 2,7 og 6,3 afgrødeenhed mindre pr. ha end traditionel nedfældning og dybdeharvning. Ved stribtill kan spares 16 liter dieselolie pr. ha.
En god og sikker etablering af efterafgrøder i majs er vigtig. Efterafgrøden skal senest sås i majsens stadium 16 med en såteknik, der giver en sikker og høj markspiringsprocent.
Facebookopslag med præsentation af etablering af efterafgrøder i majshelsæd.
Ved grovfoderekskursionen 10. og 11. september på Hestbækgaarden præsenteres typer af efterafgrøder og såteknik til såning af efterafgrøder i majs.
I fem marker fordelt over det meste af landet følges tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemaj fra 21/9 og indtil høst eller 26/10 2020.
Placering af gylle og brug af nitrifikationshæmmer sikrer en god udnyttelse af gylle i majs.
Ved grovfoderdagen i Sydjylland så 200 deltagere bl.a. på efterafgrøder i majs og bæredygtig majsdyrkning.
En analyse af klimaaftrykket fra grovfoderproduktionen viser, at majs og roer har et marginalt mindre klimaaftryk end græs.
Modellerne for høstprognoserne for majshelsæd, kolbemajs og kernemajs er udviklet med blandt andet nye sorter, og høstprognoserne er klar til brug.
Danske tal for klimabelastningen i såvel mark som stald for forskellige grovfodersædskifter med varierende andele af kløver græs og majs.
Såbedet til majs skal være bearbejdet i dybden, men såbedet skal være ensartet, jævnt, fugtigt og tilpas fast, så næringsstofferne kan transporteres hen til majsens rødder.
Se de spritnye resultater for majssorter på sortinfo. Sortsvalgmajs.dk er opdateret med de nye resultater.
Ved grovfoderekskursionen 10. og 11. sept. 2020 er fremvist en demonstration af ti forskellige typer af efterafgrøder i majs på Hestbækgaarden i Farsø. Seks af efterafgrøderne er sået på to forskellige tidspunkter.
Model kan forudsige tørstofindholdet i majshelsæd i tiden op til høst på grundlag af sorten og lokale klimadata.
Model kan forudsige tørstofindholdet i kolbemajs i tiden op til høst på grundlag af sorten og lokale klimadata.
Modellen er udviklet ved at sammenkoble registrerede tørstofudbytter i 2608 majsmarker i 2017, 2018 og 2019 og satellitdata for disse marker i perioden fra 1. maj til 15. august. Prognosen beregnes på grundlag af digitale satellitdata
Model kan forudsige vandindholdet i kernemajs i tiden op til høst på grundlag af sorten og lokale klimadata.
To demonstrationer af 10 forskellige efterafgrøder i majs tyder på, at satellitdata kan være et interessant redskab til vurdering af plantedækket af efterafgrøder i majs.
I årets forsøg er der høstet rentable merudbytter for nedvisning af kløvergræs i begyndelsen af marts før ompløjning til majs og for behandling af græsmarken med nitrifikationshæmmereren Vizura.
Danske tal for klimabelastningen i såvel mark som stald for forskellige grovfodersædskifter med varierende andele af kløver græs og majs.
Prognosen kan du bruge til at vurdere foderforsyningen – ser det ud til, at der er nok eller for lidt foder eller er der måske mulighed for salg.
Præsentation af nyeste forsøgsresultater og dyrkningsstrategier for majs ved plantekongres.
Anisninger af strategi for grovfoderproduktion 2020 målrettet maskinstationer.
Webinar med strategi for gødskning af majs med startgødning og placering af gylle.
I et storparcelforsøg er høstet større udbytte med pløjning end med dybdeharvning eller såning direkte efter gyllenedfælderen. Ved såning direkte efter gyllenedfælderen kan spares 20 liter dieselolie pr. ha.
Placeret gylle giver større udbytte end traditionel nedfældet gylle ved samme tildeling af placeret fosfor. Der kan opnås samme udbytte ved placering af gylle uden placeret fosfor som ved traditionel nedfældning af gylle med placeret fosfor.
Placering af både kvæggylle og afgasset gylle øger udbyttet i majs.
Årets forsøg viser stigende nettomerudbytter op til 30 kg traditionelt placeret fosfor pr. ha. Placering af 4 eller 7,5 kg fosfor pr. ha i Bio P-11 direkte i såsporet giver merudbytter på niveau med henholdsvis 7,5 og 15 kg fosfor pr.
Tørstofprocenten i kolbemajs og vandprocenten i kernemajs er fulgt i 5 marker i ugerne op til høst. Resultaterne er anvendt til at udvikle modellerne for høstprognoserne for høst af kolbe- og kernemajs.
Præsentation af nyeste forsøgsresultater og dyrkningsstrategier for majs ved kvægkongres.

© 2021 - SEGES Projektsitet